Fords nye Transit Custom vinder priser både nationalt og internationalt
Fords nye generation af Ford Transit Custom er i denne uge blevet hyldet med flotte priser både herhjemme og internationalt. I går aftes vandt Transit Custom prisen som ’International Van of the Year’ (IVOTY), mens den elektriske variant netop har vundet titlen som ’Årets Varevogn’ i Danmark ved Auto Awards.
De første af Fords nye Transit Custom blev kørt af samlebåndet tidligere i år, og varebilen har allerede høstet stor opmærksomhed både herhjemme og internationalt. Senest i går aftes, hvor den blev kåret til ’International Van of the Year 2024’ (IVOTY).
Transit Custom vandt den prestigefyldte IVOTY-pris
Det er en ekspertjury bestående af 25 varebilsjournalister, der har kåret Ford Pros nye Transit Custom til ’International Van of the Year 2024’.
- Vi er meget stolte over, at Transit Custom har fået denne prestigefyldte pris af IVOTY-juryen. Transit Custom, den bedst sælgende varebil i 1-tons segmentet i Europa, er udviklet til at imødekomme forskellige kundebehov. Udover vores prisvindende dieselmotorer vil kunderne inden længe også kunne vælge den nye Transit Custom som plug-in hybrid eller i en 100 % elektrisk variant, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro.
Ford Pro har med den nye Transit Custom lanceret den mest omfattende Transit Custom-serie til dato. Transit Custom-serien er fuldt integreret med Ford Pros digitale økosystem af blandt andet software og services, der hjælper kunderne med at optimere deres virksomheders hverdag.
For eksempel tilbyder den nye Transit Custom en rummelig kabine med højteknologisk interiør – herunder en 13” touchskærm med Fords avancerede SYNC 4 infotainmentsystem, der er drevet af et nyt 5G-modem, der taler sammen med Ford Pro Services. Varebilen har desuden et nyt og innovativt rat, der med et snuptag kan omdannes til et bord og forvandle varebilens kabine til et mobilt kontor.
Det er femte gang Ford Transit vinder den flotte IVOTY-pris og tredje gang, at det er med 1-tons varianten.
Læs mere om den nye Ford Transit Custom.
E-Transit Custom tager også priser i Danmark – netop kåret til ’Årets Varevogn 2023’ til Auto Awards
I tirsdags blev E-Transit Custom, den elektriske Transit Custom-variant, hyldet ved det danske Auto Awards, hvor den danske bilbranche var samlet. Her blev den elektriske varebil kåret til 'Årets Varevogn 2023'.
En jury bestående af 15 danske motorjournalister har bedømt de fem nominerede i kategorien ’Årets Varevogn 2023’ forud for kåringen af Ford E-Transit Custom.
- Vi er meget stolte af at vinde prisen som ”Årets Varevogn” til dette års Auto Awards 2023. Den elektriske Ford E-Transit Custom er en game changer på markedet for elektriske varebiler. Den er som altid klar til at klare det beskidte arbejde, mens dens elektriske drivlinje, helt nye design og innovative features vil hjælpe vores kunder til en mere effektiv arbejdsdag i en ny digital æra. Vi ser meget frem til at lancere den herhjemme til næste år, siger Tom Maxmølris, Head of Commercial Vehicles, Ford Danmark.
Læs mere om Ford E-Transit Custom.
Kilde: MyNewsDesk
PRESSEMEDDELELSE - 23 NOVEMBER 2023 15:35
Nyheder og events
-
Nyt lækkert design, større trækkapacitet, flere hestekræfter og Fords seneste…
-
Længere rækkevidde og hurtigere opladning med ny Ford E-Transit
Den populære varebil, Ford E-Transit, kommer nu i en ny og opgraderet udgave,… -
Den ikoniske Ford Mustang fylder 60 år
Ford Mustang har gennem seks årtier været synonym med sjov, frihed og et strejf… -
Ford Explorer kan besøges i Skive
Vi så heldige at Ford Explorer kan opleves i Skive hos GR Biler, hvor du kan… -
Bliver Ford Kuga Årets Brugtbil 2024?
Danskerne er stadig vilde med Ford Kuga – også som brugtbil. Med baggrund i… -
Overvældende interesse for Fords nye elbil
Der er massiv interesse for Ford Explorer, der nu kan bestilles. Allerede få… -
Rekord: Ford Explorer er den første elbil til at nå jorden rundt
I dag kørte den nye Ford Explorer over målstregen i Nice efter en rejse gennem… -
Fords nye elbil: Ford Explorer er en klar danskerfavorit med priser fra 299.990 kr.
Fra i dag er det muligt at bestille den nye Ford Explorer. Med en imponerende… -
Ford Pro hylder de hårdtarbejdende selvstændige virksomhedsejere
De findes overalt. I små og store byer kører selvstændige virksomhedsejere hver… -
Ford Transit Custom MS-RT og Ranger MS-RT gør arbejdsdagen ekstra sjov
Ford Pro har i dag afsløret Fords eksklusive serie af varebiler under mærket… -
Ny Ford Puma er klar til fremtiden
Ford Puma kommer nu i et nyt og lækkert design med seneste teknologi, der tager… -
Ny Transit Connect PHEV kan køre op til 110 km på ren el
Den nye Ford Transit Connect får sat strøm til, når den inden længe lanceres…